Fra næste uge af vil det være muligt at lave sine egne baner i Rocket League, for derefter at smide dem op på Steam Workshop. Det har Psyonix netop annonceret på den officielle hjemmeside.
For at skabe sine egne baner, skal man have kendskab til Unreal Engine 3 UDK, der er et værktøj til at lave baner samt kodning til den populære Unreal-motor.
Banerne ser dog ikke ud af så meget endnu, men det kommer formentligt, når alle har adgang til muligheden for at skabe eget indhold.