Final Fantasy XV har grafiske problemer på begge platforme

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-12-01

Final Fantasy XV er endelig i blandt os, og samlet set lader modtagelsen af spillet til at være ganske positiv, men selvfølgelig er alle ikke lige så teknisk grundige som Digital Foundry. De har, gennem ekstensiv testing, fundet ud af, at spillet har problemer på begge platforme.

Allerførst har vi PlayStation 4 og PlayStation 4 Pro-versionerne, som lider under nogle ujævne billedehastigheder til tider, som hovedsageligt skyldes "frame pacing", at spillets opløsning og teksturer bliver for svære at afvikle på en flydende måde.

Xbox One-versionen har dog en mere glidende billedehastighed, men det koster, for spillets opløsning er kun 900p, og den kan blive lavere end da grundet en dynamisk opløsning.

Det lader til at begge versioner har tekniske problemer, men dette afholder ikke Digital Foundry i at erkende at spillet er ganske smukt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage