Titanfall 2 har netop fået sin første gratis udvidelse, der blandt andet tilføjer den populære bane Angel City fra det første spil i serien, men det er langt fra det eneste.
Respawn har smidt et bestemt Easter Egg ind i spillet, men har tilsyneladende gemt det så godt, at ingen har fundet det endnu.
I den seneste opdatering har Respawn skrevet:
"Increased likelihood of finding Nessie easter egg in [redacted] mission that no one has found yet. Or did we?"
Om hvad eller hvem Nessie er, ved vi ikke, men vi kunne forestille os, at det er Loch Ness-monsteret der er tale om. I det første Titanfall var Nessie nemlig også tilstede flere steder, blandt andet som en lille bamse på banen Nexus.
Der er også blevet fundet nogle få Nessier i Titanfall 2, hvilket kan få os til at tro, at der måske vandrer en levende Nessie rundt på en af missionerne? Forhåbentligt får vi svaret snart.