Godt nok har Xbox One stormet frem på salgslistene i hele verden i den seneste tid, men kigger man nærmere på de fysiske salgstal for Final Fantasy XV i England, danner der sig et anderledes billede.
Ifølge Videogamer var platformfordelingen af salget i England nemlig 79% på PlayStation 4 og 21% på Xbox One - nærmest fire ud af fem af alle solgte eksemplarer.
Det er dog ikke mærkeligt netop med denne serie, som i mange år har været tæt forbundet med PlayStation, men netop i England havde Microsoft indgået et marketingspartnerskab med Square Enix, så tallene vil nok skuffe dem.
Xbox One fortsætter dog stødt med at være den bedst sælgende konsol hver måned, og det er både i USA og i England.