Call of Duty: Infinite Warfare-salget er 51% lavere end Black Ops 3

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-12-12

Efter udgivelsen af Call of Duty: Infinite Warfare har der været en del rapporter om spillets manglende evne til at leve op til sidste års udgivelse, Call of Duty: Black Ops 3.

Nu, takket være de nyeste tal fra NPD, har vi lidt mere data i sagen. NPD-tallene repræsenterer dog kun fysiske salg i USA, så det kan være at forskellen er mindre end som så, tallene siger, at Call of Duty: Infinite Warfare nu er 51% lavere salgsmæssigt end sin forgænger i samme periode.

Call of Duty: Infinite Warfare er dog også på færre platforme, da spillet ikke er udkommet på PS3 og Xbox 360, men samlet set er Activision nok ikke helt tilfredse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage