Nintendo patenterer VR-headset til Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-12-16

Før Nintendo officielt afslørede Switch bragte vi tonsvis af patenterede tegninger, som måske indeholdte tegn på hvad firmaet ønskede at gøre med deres nye konsol.

Nu er Switch dog blevet formelt afsløret, men det betyder ikke at Nintendo er færdig med at patentere fremtidig teknologi - de har nemlig netop fremlagt et patent på et potentielt VR-headset til Switch.

Patentet blev opdaget af NeoGAF-brugeren Rösti, og patentet bliver refereret til som et "HMD", eller head mountet display, hvor man placerer Switch-konsollen inden i et headset, ligesom med Samsung Gear VR.

Det vides endnu ikke om Nintendo vil bruge denne teknologi lige foreløbig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage