Assassin's Creed-filmen har skuffende åbning

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-12-27

Assassin's Creed-filmen formåede desværre ikke at ræsonnere synderligt med kritikere verden over, men hvordan har filmen klaret sig i løbet af sin første weekend på markedet?

Filmen fik nemlig premiere i USA og en række andre markeder i fredags, og har, ifølge tal fra Variety kun tjent $22.5 millioner i de markeder filmen åbnede i, og derfor er der ret langt til filmens rygtede produktionsbudget på $125 millioner.

Dog forventer Fox-distributionschefen Chris Aronson at filmen kommer til at klare sig stærkt i en række internationale markeder, som filmen gradvist åbner i i løbet af de kommende dage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage