Ifølge Polygon vil HTC Vive snart byde på endnu flere muligheder og mere tilbehør. Under CES 2017 afslørede HTC en række nyt tilbehør til deres VR-headset.
HTC fortalte, at de har udviklet en ny sporingsenhed, som lader spillerne benytte virkelig objekter i Virtual Reality. Blandt disse var handsker, skydevåben og sports-tilbehør som alle var forbundet til denne Vive Tracker. HTC har endvidere sagt, at de har forsynet udviklerne med 1000 Vive Trackers. Det nye tilbehør skulle være tilgængeligt for forbrugerne i den senere halvdel af året.
Derudover forventes det også at der i år vil kommer flere trådløse løsninger til HTC Vive. Det er ikke HTC selv, der står for produktionen af disse, men derimod den kinesiske udvikler TPCast. Headsettet forventes at være klart til salg i andet kvartal i år, og vil blive solgt for $249 (omkring 1.800 kr.).