Blizzard har afsløret en ændring i Overwatchs balancering. Denne gang er det Roadhog, der står for skud, og han kan altså vente sig en lille degradering.
Principal Designer, Geoff Goodman, har afsløret, at ændringerne primært vil dreje sig om Roadhogs krog, samt hvordan denne påvirker andre karakterer. Planen er gøre sådan, så en karakter, der bliver fanget af krogen, vil blive trukket op direkte foran Roadhog - ikke bare i en hvilken som helst position foran ham. Goodman forklarer om ændringen:
"There is a cap on how far 'to the side' you can be pulled, so you can't just hook someone, spin 180, and dump someone off a cliff,"
Idéen er altså, at få krogen til at føles mere konsekvent for både Roadhog selv og hans fjender.
En anden ændring som Roadhog vil få sig, er at han nu hele tiden må have øjnene på en fjende, hvis de vil fange ham med krogen. Det måles altså udfra Roadhogs position - ikke krogens. Det betyder, at han kun vil være i stand til at fange fjender på krogen, som han rent faktisk kan se.
Ændringerne skulle ske i løbet af denne uge.
Tak VG247