Capcom og Merchoid har meddelt, at de har lavet et duftlys dedikeret til Resident Evil 7: Biohazard. Det skulle give dig en bedre indlevelse når du spiller spillet til Playstation VR, ved at stimulere endnu en sans. Lyset kaldes lige nu for Blood, Sweat and Fears 4D Candle, og ud fra det yderst beskrivende navn, kan du nok næsten gætte dig til, hvad det vil lugte af. Resident Evil 7 forbinder man jo ikke just med blomster og kokos, så lyset skal selvfølgelig lugte som spillet ville - af gammelt, muggent træ og blod. Duftlyset kan brænde i op til 18-20 timer, og du kan bestille det gennem dette link.