Forleden dag kunne vi rapportere, hvordan du kan tilføje dine egne spil til NES Classic med et hack, hvorpå man selv kan installere spil på NES Mini. Nu er det så blevet klart, at Nintendo allerede havde forudset dette hack komme og faktisk er gået så langt som til at gemme en lille besked i koden på den japanske version af konsollen, Famicom Mini:
This is the hanafuda captain speaking. Launching emulation in 3...2...1. Many efforts, tears and countless hours have been put into this jewel. So, please keep this place tidied up and don't break everything! Cheers, the hanafuda captain.
Den såkaldte Hanafuda refererer til de spillekort, som Nintendo engang lavede, før de kastede sig ud i konsollerne. Beskeden blev opdaget og delt på Twitter. Måske der gemmer sig en lignende besked i den europæiske version af NES Mini'en? Det må tiden vise.