EA afslører deres planer for E3 2017

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-01-19

Sidste år besluttede Electronic Arts sig for at trække sig fra det traditionelle E3-løb, og i stedet holde deres egen begivenhed tæt op af messen. Det lader til at de vil gøre det samme i år.

De har netop løftet sløret for dette års EA Play-begivenhed, som bliver afholdt d. 10 juni til d. 12 juni i Hollywood Palladium i Los Angeles, og det streames også online. Endnu en gang ønsker de at "connect fans around the world to EA's biggest new games through live broadcasts, community content, competitions and more".

Afsløringen siger dog ikke noget om en pressekonference, men vi ville blive overraskede hvis de ikke ville afsløre Star Wars Battlefront 2, FIFA 18 og meget mere under megen fanfare.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage