Rainbow Six: Siege har over 13 millioner spillere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-02-06

Vi er så småt ved at bevæge os ind i den anden sæson af Rainbow Six: Siege, og siden Ubisoft hårdnakket bliver ved med at understøtte spillet, så må der være tale om lidt af en salgssucces.

Og nu har Ubisoft bekræftet, at det er der så sandelig.

Bertrand Chaverot, der er direktør for Ubisoft i Latinamerika, har for nylig talt med OUL Jogos (via DSO), og her bekræfter han at Rainbow Six: Siege havde 5 millioner spillere efter sin første måned på butikshylderne, men at der i dag er tale om hele 13 millioner spillere.

Dette er ikke en bekræftelse af antallet af solgte enheder, men det er stadig en stor bedrift. Spiller du stadig spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage