Japansk spiludvikler arresteret for Pachinko-svindel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-02-14

Pachinko-maskiner fremstår måske som et levn fra fortiden her i Danmark, men andetsteds har de kronede dage, for eksempelvis japanere nyder stadig at besøge den lokale arkadehal og spille dedikerede Pachinko-versioner af kendte spil.

Dog lader det til, at denne romantiske fremstilling har sin pris, for der er megen svindel i Pachinko-branchen, og nu er en udvikler blevet arresteret.

Ifølge Tokyo Reporter er den japanske spiludvikler, Yuji Anamizu, blevet arresteret over en sag der fandt sted tilbage i 2013, imens Anamizu arbejdede hos Tokyo-studiet Matrix Software. Han skulle angiveligvis have kunstigt have hævet priserne på et Pachinko-spil sammen med to medsammensvorne som nu også er blevet arresteret.

Myndighederne mener at Anamizu har lavet dette nummer over 25 gange, og at han har tjent over $528,000 på det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage