Watch Dogs 2 var godt nok ikke en stor økonomisk succes for Ubisoft da spillet udkom, men siden da har de positive anmeldelser og det solide rygte gjort, at spillet for alvor har klatret op af salgslisterne.
Det lader derfor til at serien fortsætter, så derfor er spørgsmålet - hvilken by foregår det næste spil i?
Ifølge den nye opdatering der netop er udkommet til spillet, så foregår seriens fremtid i London. Ifølge International Business Times indeholder den nye opdatering på 10GB, der forbereder spillet på den kommende udvidelse, en række hints til London som fremtidig legeplads for DedSec.
Med opdateringen installeret er slutningen på spillet nemlig lidt anderledes, og indeholder denne korte samtale:
Man 1: How much of this is hyperbole? Has it really gone global?
Man 2: There are new DedSec cells popping up everywhere. The Middle East, South America, Europe. And not just them. We can't even keep up with all the new hacktivist groups.
Man 1: Alright. Make the call.
Man 2: You Sure?
Man 1: Do it.
Så dette betyder ikke så meget vel? Dog er der nogle koordinater på den ene karakters computer, og sætter man dem ind i Google Maps, kommer man til Brixton i London.
En Ubisoft-repræsentant har stort set bekræftet London som by:
"The production team wanted to include a little something extra at the end of the campaign to expand the Watch Dogs lore and hint at the potential future of DedSec."
Hvad synes du om London som fremtidig Watch Dogs 3-legeplads?