Nyt patent afslører trådløst PlayStation VR headset

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-02-16

Selvom PlayStation VR uden tvivl er det mest brugervenlige af alle de forskellige VR-headsets, så er der stadig mange fans der anser mængden af forskellige kabler som en stor barriere for nydelsen af teknologien. Valve og HTC har allerede planer om at gøre HTC Vive trådløst inden længe, og det lader til at Sony vil følge trop.

Ifølge et nyt patent der er blevet lagt op af Sony (spottet af CGM), så har firmaet eksperimenteret med en trådløs version af PlayStation VR, og har desuden testet en scanningsmetode, hvor man bruger hele rummet ved hjælp af en række opsatte sensorer.

Dette ligner lidt systemet vi i forvejen kender fra HTC Vive. Er dette det første tegn på en mulig PlayStation VR-efterfølger?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage