Der er 14 dage tilbage før Nintendos yderst populære konsol kommer på markedet, og en Neogaf-bruger har tilsyneladende allerede fået fingrene i en Nintendo Switch, som han gennem en video har delt på internettet, der viser den flotte maskine i aktion.
I videoen viser brugeren, der kalder sig selv hiphoptherobot, selve udpakningen af maskinen, og får desuden også tændt den, så vi kan se de forskellige menuer i operativsystemet.
Det vides ikke hvordan hiphoptherobot har kunne få fingrene i maskinen så lang tid før udgivelsen, men han hævder, at han blot havde forudbestilt konsollen, for derefter at modtage den hele 14 dage før tid.
Desværre uden spil, så han må vente utålmodigt til den 3. marts, da eShoppen endnu ikke er tilgængelig.
Se hans video her.