Her er det første billede fra Sony Santa Monicas aflyste PS4-serie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-02-20

Sony Santa Monica, et studie der længe har været kendt for God of War-serien, bekræftede at et nyt kapitel var under udvikling tilbage i december 2014. Vi fik en storladen trailer fra Sonys E3-pressekonference sidste år.

Men, imellem God of War: Ascension og det nye kapitel arbejdede studiet også på noget andet. Det skulle være starten på en helt ny, stor PlayStation-serie, men den blev desværre aflyst før den blev afsløret for omverdenen.

Nu, takket være Nerdleaks, ved vi lidt mere om spillet. Informationen om et konceptbillede er nemlig blevet taget fra Erik San Juans portefolie, en udvikler der arbejdede på spillet frem til april 2014.

Det skulle være et futuristisk spil i et univers kaldet "Ark Mission Genesis - A.D. 2034", som indeholdte aliens, droner, gigantiske robotter og mange forskellige slags mennesker.

Du kan se flere billeder her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage