Sidste år var der ganske travlt på Xbox-platformen, og det skyldes at Microsoft havde ganske travlt med at udgive eksklusive titler på både Windows 10 og Xbox One, såsom Gears of War 4, Forza Horizon 3 og Recore.
Men det lader til at de bare vil sætte tempoet op i år. Phil Spencer har nemlig udtalt sig om spilåret 2017 via Xbox Newswire, og her lover han at der kommer til at være flere eksklusive titler til Xbox One og Windows 10 i år end sidste år.
Deriblandt nævner han Crackdown 3, Sea of Thieves, Halo Wars 2 og State of Decay 2, men lover også overraskelser i anledning af udgivelsen af Scorpio.
Det ser med andre ord ganske fint ud, synes du ikke?