Der er hele tiden blandede rapporter omkring hvor langt Square Enix egentlig er med udviklingen af Final Fantasy VII: Remake. Instruktøren har fortalt fans at de godt kan regne med at vente lang tid endnu, og senere hen er det blevet afsløret, at de ikke er færdige med at animere og designe åbningsscenen endnu.
Nu er der dog kommet en anden rapport ud via Gematsu, hvor producer Yoshinori Kitase har sagt at alle optagelserne af spillets stemmeskuespil næsten er færdige:
'"A remake of Final Fantasy VII required substantial preparedness. The voice actors have almost finished voice recording of the main story. Fans may have the image of the Cloud from Final Fantasy VII: Advent Children, but since this is the 'prime' Cloud from before Advent Children, the performance may feel fresh."'
Dette antyder i det mindste, at Square Enix arbejder hårdt på projektet, og at der sker fremskridt i udviklingen. Hvornår tror du at spillet er færdigt?