Bethesda vil ikke afsløre for meget om Switch-udgaven af Skyrim

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-02-24

Da Nintendo Switch først blev fremvist, blev det hurtigt afsløre at The Elder Scrolls V: Skyrim udkom til den. Det var ikke Bethesda selv der afslørede det, men derimod en video der fremviste den nye konsol, hvor The Elder Scrolls V: Skyrim kom frem på skærmen.

Det var dog før remaster-udgaven af spillet udkom, og sidenhen har Bethesda gået meget stille med dørene omkring den kommende Switch-udgave. Todd Howard fra Bethesda er blandt andet blevet spurgt, om Switch-udgaven blot er den originale udgave fra 2011, eller om udgaven rent faktisk er remaster-udgaven, hvor han blot svarer, at han ikke "kan" sige hvilken udgave Switch får.

Nintendo Switch-udgaven har ikke fået nogen specifik udgivelsesdato endnu, men Bethesda regner med at spille udkommer i løbet af dette år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage