Siden gårsdagens embargo på noget af informationen om Switch, har der været op til flere rapporter der antyder, at Joy-Con-controllerne til tider mister forbindelsen til Nintendo Switch imens man spiller. Vi kan bekræfte at dette også er sket blandt Gamereactors anmeldere imens der er blevet spillet The Legend of Zelda: Breath of the Wild i TV Mode, og det var bare to meter fra fjernsynet.
Til tider er der bare lag, eller en manglende respons på spillerens input, og dette skete hele fire gange på én aften. Det skete dog kun i TV Mode.
Vi krydser fingre for at Nintendo kan fikse problemet tidsnok til udgivelsen.