Batman-filmen har fundet sin instruktør

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-02-26

Der har ærlig talt hersket usikkerhed om den kommende Batman-film i meget, meget lang tid, men nu lader det til at filmen har fået bygget et fundament, og så alligevel ikke.

Warner Bros. har officielt afsløret, at det er Dawn of the Planet of the Apes-instruktøren Matt Reeves der skal sidde i instruktørstolen på filmen. Han er også producer.

Men det er ikke alt, for som IGN så smart pointerer, så nævner meddelelsen intet om Ben Affleck hverken som stjerne eller producer, og den siger heller ikke noget om DC Films-chefen Geoff Johns' involvering i projektet.

Normalt plejer en meddelelse som denne indeholde alle nævneværdige anparter i et givent projekt, så at hverken Affleck eller Johns nævnes er... meget, meget mærkeligt.

Hvad tror du der er på færde?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage