Gamestop's aktier styrtdykkede efter afsløring af Xbox Game Pass

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-03-02

Gamestop's aktier styrtdykkede igår dramatisk, efter at Microsoft fik afsløret deres seneste Xbox Game Pass, der tilbyder et stort, digitalt spilbibliotek for kun 10 dollars om måneden.

Gamestop tjener mange penge på det brugte spilmarked, så det er noget der formentligt vil kunne mærkes hos den store spilbutik. Gamestop's aktier styrdykkede med hele 7.8 procent samme dag som Xbox Game Pass blev annonceret.

Xbox Game Pass er en tjeneste, hvor brugeren får adgang til en lang række Xbox One og Xbox 360-spil. Disse spil bliver formentligt af lidt ældre titler, som Gamestop typisk ville nyde godt af under brugtsalg.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage