Nintendo Switch bruger alligevel Friend Codes

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-03-02

De fleste Nintendo-konsolejere tænker ikke tilbage på det forkludrede Friend Codes-system på positiv vis, men til trods for den skarpe kritik der i sin tid fik Nintendo til at pensionere programmet, så lader det til at Friend Codes er tilbage.

Gamereactor kan nemlig rapportere efter at have eksperimenteret lidt med konsollen efter installeringen af en opdatering, at man primært benytter Friend Codes til at ekspandere ens liste over venner.

Det er dog muligt at tilføje venner man netop har spillet med online, eller at søge på lokale venner tæt på ens geografiske position eller at søge venner igennem Miitomo eller Super Mario Run.

Vi beder til at Nintendo ændrer dette hurtigst muligt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage