EA fremviser flere Star Wars-spil ved Star Wars Celebration i april

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-03-03

DICE arbejder lige nu hårdt på Star Wars Battlefront II, og Amy Hennig og hendes hold hos Visceral Games arbejder ligeså på et nye Star Wars-spil, der angiveligvis låner fra Uncharted-serien.

Dog, selvom disse spil er officielt bekræftet fra EA, så er der ingen af dem der har modtaget hverken trailere, billeder eller konkrete detaljer, men det kunne meget snart ændre sig.

EA Star Wars' officielle Twitter-profil har nemlig afsløret, at de vil fremvise flere Star Wars-spil ved Star Wars Celebration-messen, der foregår i Orlando fra d. 13 til d. 16 april.

Annonceringen gælder altså flere titler, så tror du at der er tale om Viscerals projekt og Battlefront-efterfølgeren?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage