Nintendo Switch kan ikke overføre savegames

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-03-05

Selvom Nintendo under lanceringen af Nintendo Switch gjorde det klart, at det senere på året ville blive muligt at gemme sit savegame i deres cloud, så er der faktisk lige nu ingen mulighed for at overføre savegames mellem Switch-maskiner eller SD-kort.

Dette betyder, at hvis du oplever, at din Nintendo Switch er defekt er bliver det gennem dens levetid, eller måske endda taber den på gulvet før cloud-funktionen udkommer, er det ikke muligt at overføre dine savegames, da de lige nu er låst til den fysiske maskine.

Nintendo har som sagt afsløret, at der senere vil komme en cloud-funktion, dog uden at oplyse hvornår vi kan forvente den.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage