No Man's Sky var et af sidste års mest ventede spil, men det blev hurtigt klart efter udgivelsen i august, at spillet ikke formåede at indfri hverken fans' forventninger eller udviklerens egne løfter om indholdet.
Siden da har skaberen, Sean Murray, kun udtalt sig sparsomt om hvordan modtagelsen har påvirket ham og studiet.
For nylig talte Murray dog ved GFC 2017 (via Ars Technica), og her åbnede han endelig helt om studiets struktur, og hvilke problemer de løb ind i omkring udgivelsen af spillet.
For det første var det studiets økonomiske situation. Ifølge Murray løb Hello Games faktisk reelt tør for penge halvvejs inde i udviklingen af No Man's Sky, og Murray skulle både udvikle, overse og håndtere de røde tal. Ifølge Murray var dette en konstant kilde til bekymring, som påvirkede hele holdet.
Derudover undervurderede Hello Games kraftigt antallet af spillere på udgivelsesdagen. Holdet havde udvalgt Far Cry Primal som eksempel på hvor mange spillere der teoretisk set kunne have været til stede, og de havde regnet sig frem til, at der ville være omtrent 14.000 spillere på udgivelsesdagen. Dog var der snarere 500.000, og på daværende tidspunkt bestod deres online-hold af bare én ansat, og at håndtere serverne var ikke engang hovedansvaret.
Hvad synes du om svarene?