Pokémon Go-serverne var fyldte bare to timer efter udgivelsen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-03-06

De fleste kan vist huske tilbage til sidste sommer, hvor Pokémon Go svøbte sig henover verden som et tæppe, og var bogstaveligt alt alting handlede om i en måneds tid.

Siden da er den ene majestætiske overskrift om spillets succes sluppet ud, men for Niantic Labs, kom populariteten alvorligt bag på dem.

For nylig talte Ed Wu, der er Director for Software Engineering hos Niantic, ved GDC-messen (via Polygon), og her kortlagde han udviklerens plan kort inden udgivelsen.

Ifølge Wu satte holdet sig ned kort før udgivelsen og lavede et estimat af den trafik serverne burde have, samt et ekstremt overvurderet scenarie med fem gange trafikken.

De overleverede disse tal til Google som forbedredte spillets servere, og derefter udgav de spillet i Australien og New Zealand d. 6 juli. I de første par timer overgik disse to territorier Niantics ekstreme scenarie for hele verden. Serverne var fyldt to timer efter udgivelsen.

"We knew that we had something special on our hands. When we nearly exceeded our peak worldwide capacity — the expected number — in a couple of hours and were trending well on the way towards that five times, 'ludicrous' number on what we thought would be less than five percent of our total world-wide ... install base in. That was the point at which I called in the cavalry ... at Google." sagde Wu om sagen.

Henover de følgende måneder opgraderede Niantic konstant deres serverkapacitet for at kunne lancere i de planlagt territorier, og Wu estimerer at Pokémon Go overgik deres vildeste scenarier 50 gange.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage