Nintendo anklages for at have købt Breath of the Wild-anmeldelser

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-03-08

Nintendo's flagskibtitel til deres nye Nintendo Switch, The Legend of Zelda: Breath of the Wild, har primært scoret gode karakterer over hele linjen, og er blandt de spil, der har fået den bedste gennemsnitlige karakter nogensinde.

Spillet, der har en score på 98, slår samtlige Playstation 4 samt Xbox One-eksklusive titler, og det har fået mange utilfredse Metacritic-brugere frem på tasterne. Flere brugere har nemlig givet The Legend of Zelda: Breath of the Wild dårlige brugeranmeldelser på Metacritic, på trods af de aldrig har spillet spillet.

En bruger, der har givet spillet karakteren 0 ud af 10, skriver:

"A Zero from me too, i never played it, and i wont ever play it, i give this game zero, not because its bad. But because of payed reviews, and **** overhyped and blind Idiot reviewers giving this game mostly 100% only because its Zelda. Kill yourself **** idiots. When this same game wouldnt be called Zelda it maybe became 80%."

En anden bruger, der også giver en lav karakter, og ligeledes beskylder anmeldere for at være blevet betalte af selveste Nintendo:

"Wow the paid reviews and nintendo fanboys on here to boost the score just goes to show you what a joke this game is, the top *reviews* aren't even reviews they are one sentence long. Zelda botw is a appalling open world game. Giving this the title of a Zelda game is insulting to zelda fans."

Der er også en håndfulde klager, der adresserer problemet ved at Nintendo sender en Nintendo Switch-konsol samt et eksemplar ud til de forskellige anmeldere, da anmelderen derfor ikke selv har købt spillet, og er derfor blevet farvet, da maskinen samt spillet har været gratis for anmelderen. Dette er dog en standard procedure for samtlige udviklere, så det er ikke en eksklusiv situation for Nintendo.

The Legend of Zelda: Breath of the Wild fik også scoren 10 her på Gamereactor - vi kan dog garantere, at David Caballero ikke blev betalt af Nintendo.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage