Zelda sælger 200.000 eksemplarer i Japan på tre dage

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-03-08

Som den eneste store titel på Nintendo Switch står The Legend of Zelda: Breath of the Wild overfor en svær opgave. Det skal ikke bare sælge sig selv, det skal også sælge maskinen det befinder sig på.

Dog lader det til at de solide anmeldelser og det gode rygte har gjort underværker for spillet, og nu kan Famitsu rapportere, at The Legend of Zelda: Breath of the Wild solgte 200.000 enheder på Nintendo Switch på tre dage alene i Japan.

Dette er lige så meget som The Legend of Zelda: Skyward Sword formåede at sælge på Nintendo Wii, og meget mere end The Legend of Zelda: Twillight Princess kunne flytte tilbage i 2006.

Det er sikkert nu - The Legend of Zelda: Breath of the Wild er en succes på alle leder og kanter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage