John Carmack sagsøger ZeniMax for 22.5 millioner dollars

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-03-11

Den tidligere id Software-leder John Carmack har netop sagsøgt ZeniMax, med det grundlag at virksomheden skylder Carmack penge efter købet af id Software.

id Software blev opkøbt af ZeniMax tilbage i 2009, hvor udvikleren betalte 150 millioner dollars for virksomheden, men ifølge Carmack er det fulde beløbet efter 8 år endnu ikke blevet udbetalt. I 2013 forlod Carmack desuden id Software, for istedet for at arbejde på Oculus Rift.

Det er næppe et tilfældigt tidspunkt for Carmack at starte en retssag mod ZeniMax, da de to parter før har været i stridigheder. Så sent som i februar måned vandt ZeniMax en retssag over Oculus Rift, hvor sidstnævnte blev dømt til at betale 500 millioner dollars i erstatning til ZeniMax, for angiveligt at have stjålet forretningshemmeligheder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage