Red Dead Redemption udkom aldrig til PC, men det afholder ikke fans fra at håbe på at efterfølgeren vil ramme platformen.
I håb om at finde frem til en PC-udgivelse, er der mange der leder med lys og lygte rundt omkring på nettet, og hjemmesiden Gamersdose har fået en mail fra en person ved navn "Shirley", der viser, at på spillets officielle hjemmeside er PC-udgaven faktisk allerede nævnt i hjemmesidens kildekode.
Gamersdose prøvede selv at finde HTML-koden der afslørede PC-udgaven, men den var ikke til at finde. Redaktionen reagerede dog også først 7 timer efter at have modtaget mailen, hvilket kan have resulteret i at kildekoden er blevet slettet - hvis den altså nogensinde har været reel.
En udgivelse af Red Dead Redemption 2 virker ikke usandsynligt, men som med Grand Theft Auto V vil den formentligt først udkomme et godt stykke tid efter konsoludgaven.
Tror du på en PC-udgivelse?