Jim Sterling rammes af mange DDoS-angreb efter Zelda-anmeldelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-03-14

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at The Legend of Zelda: Breath of the Wild er blevet taget godt imod af verdens kritikere, og det er faktisk blandt de bedst anmeldte spil nogensinde.

Nogle har dog ikke givet spillet topkarakter, og har i stedet valgt at give spillet nogle lidt mere kritiske ord med på vejen. Blandt disse er anmelder og populære YouTube-personlighed Jim Sterling, som for nylig gav spillet 7/10 i hans anmeldelse.

Efter offentliggørelsen af anmeldelsen har Sterling dog rapporteret via Twitter, at hans hjemmeside efterfølgende er blevet ramt af tonsvis af DDoS-angreb:

"Support is telling me the site's being DDoS'd again. I guess the Zelda hypesters couldn't let No Man's Sky's zealots outdo them."

I en anden besked har Sterling taget et billede af en Reddit-samtale, hvor brugerne kalder hans anmeldelse et "publicity stunt", og at han eftersigende ønsker at straffe Nintendo med en lav score.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage