Det er løbende blevet et større og større problem, at spiludviklere har det med ganske enkelt at porte konsolversioner til PC, uden at lave synderlig optimering til platformen. Dette er tidligere resulteret i skandaler som Batman: Arkham Knights PC-version. Det giver altså mening for PC-brugere at være skeptiske.
Det burde de dog ikke være i forhold til udgivelsen af Mass Effect: Andromeda. Producer Michael Gamble har nemlig svaret på nogle spørgsmål via Twitter, og her har han bekræftet at PC-versionen ikke er en port.
Han bekræftede desuden at spillet kan køre i 4K med alt på ultra i 60fps med det nye Nvidia GTX 1080TI.