Så er der et nyt rygte omkring det evigt mystiske Death Stranding, det første spil fra Hideo Kojimas nye studie. Nedenstående billede poppede op på 4chan og Reddit. Sløret og ude af fokus, er det normalt ikke et billede vi ville rapportere om, men nu hvor det går sin runde på nettet, tænkte vi, at I skulle være med på samtalen.
Det ville ikke komme som en overraskelse, hvis den Oscar-vindende skuespillerinde medvirker i spillet, da Mads Mikkelsen og Norman Reedus allerede medvirker. Kojima er også fan af skuespillerinden. Han delte nogle billeder af hende fra hendes La La Land optræden og da hun deltog til dette års Oscar-uddeling. Men for nu er det kun et rygte.