Selvom verdens diverse anmeldere var en smule hårde ved Mass Effect: Andromeda, så burde det ikke komme som nogen overraskelse at spillet smed Ghost Recon: Wildlands af tronen på de engelske salgslister.
Dog er alt ikke rosenrødt for spillet, for spillet formåede ikke at sælge mere ved udgivelsen end enten Mass Effect 2 eller Mass Effect 3. Dette er især overraskende, da Mass Effect 2 kun udkom på PC og Xbox 360 i sin tid.
Mass Effect: Andromeda er den tredje største udgivelse i år i England, bag ved Ghost Recon: Wildlands og Horizon: Zero Dawn. De fleste eksemplarer blev solgt til PlayStation 4 med 55%, derefter er det Xbox One med 41% og PC med 4%.
1. Mass Effect: Andromeda / EA Games (new)
2. Ghost Recon: Wildlands / Ubisoft
3. Lego Worlds / Warner Bros.
4. Horizon: Zero Dawn / Sony
5. Grand Theft Auto V / Rockstar
6. The Legend of Zelda: Breath of the Wild / Nintendo
7. FIFA 17 / EA Sports
8. Rocket League / 505 Games
9. Call of Duty: Infinite Warfare / Activision
10. Forza Horizon 3 / Microsoft