World of Warcraft er blandt de få onlinerollespil, der stadig er i stand til at kunne have en aktiv betalende brugerbase, og nu får spillets tjenester en prisforhøjelse.
På spillets officielle hjemmeside viser Blizzard de nye priser, men undlader at sammenligne dem med de gamle. Heldigvis har fansiden WoWHead lavet en sammenligning.
Navneskift vil stige fra 8 til 10 euro, mens tjenester såsom nye ridedyr, fraktionsskifte, samt raceskifte stiger med 5 euro, hvilket er ca 40 kroner.
En polet, der får din level 1 karakter op på det maksimale niveau med det samme, stiger med 75 kroner, og løber op i en total pris på 446 kroner.
Er det i orden at Blizzard forhøjer priserne markant på World of Warcraft's tjenester, eller er de gået over stregen?