Nintendo lader til at være ganske tilfredse med salgstallene for Nintendo Switch-konsollen, og det er over hele verden. Dog er Japan et svært marked i disse dage, og den generelle konsensus er, at markedet har efterladt de traditionelle konsoller for de mobile platforme.
Dog er der én god nyhed for Nintendo her, for ifølge de seneste salgstal fra Media Create, så har Nintendo Switch solgt bedre i løbet af sine første fire uger på det japanske marked end PlayStation 4 gjorde i samme periode.
Switch har nemlig formået at sælge 500.000 maskiner i løbet af den første måned, og til sammenligning tog det PS4 hele syv uger at nå dette antal.