Du kan hverken optage eller tage billeder i Persona 5

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-03-31

Deling af billeder og film er blevet ret populært, men denne funktion vil være deaktiveret i PlayStation 4-udgaven af det kommende Persona 5.

Udvikleren Atlus bekræftede overfor den udenlandske hjemmeside Polygon, at deling er deaktiveret, fordi Persona 5 er et historiedrevet spil, og ethvert delt skærmbillede eller film vil kunne afsløre handlingen i spillet.

"This being a Japanese title with solely a single-playthrough story means Japan is very wary about it,", udtalte Atlus til Polygon, og fortsætter:

"Sharing is currently blocked through the native PS4 UI."

Ejer man en optagerenhed som for eksempel Elgato, er det selvfølgeligt muligt at optage samt tage billeder, men deling er deaktiveret gennem PlayStation 4's interface.

Enkelte spillere har dog formået at tage skærmbilleder inde i selve spillet uden en optagerenhed, men det kan kun lade sig gøre ved indlæsningstider, hvilket ikke kan defineres som spændende deling.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage