For nylig løftede Bungie sløret for Destiny 2, og selvom vi kender til mange vigtige detaljer omkring spillet, såsom platformene og udgivelsesdatoen, så ved vi stadig ikke synderligt meget om selve spillet. Nu foreslår et nyt rygte dog, at Bungie virkelig har været mere ambitiøse med efterfølgerens filstørrelse.
Spillet er nemlig klar til at blive forudbestillet, og det kan blandt andet hos én butikskæde (via Twinfinite), som er kommet til at afsløre filstørrelsen.
"Minimum 68 GB available hard drive storage space required as of September 2017. Storage requirements subject to increase. After September 2017, visit www.destinythegame.com/size-requirements for current requirements prior to purchase."
Det betyder altså, at Destiny 2 fylder fra start af mere på harddisken end hele originalen med alle sine opdateringer og alle sine udvidelser installeret, som tilsammen kommer op på 54.11GB.
Skyldes dette spillets størrelse, eller er det grafiken? Hvad tror du?