Rygte: Scorpio bliver fremvist i denne uge

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-03

Til E3-messen sidste år løftede Microsoft sløret for deres næste konsol, Project Scorpio, og siden da har chefen Phil Spencer flittigt rost projektet via blandt andet Twitter, men der har ikke været synderligt mange konkrete detaljer endnu.

Noget tyder dog på at vi meget snart vil lære meget mere om konsollen, hvis altså et nyt rygte viser sig at være sandt.

Redaktøren Jez Cordon, der sidder på den respekterede side WindowsCentral, meldte for nylig ud via Twitter, at konsollen vil blive formelt afsløret så tidligt som i denne uge.

Desuden pointerer han også, at der ikke er tale om en aprilsnar. Microsoft afholdte en lignende begivenhed for Xbox One inden E3, så tror I der er hold i rygtet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage