Gamestop lækker Destiny 2's udvidelsesplaner

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-03

Da Bungie endelig løftede sløret for Destiny 2 i sidste uge, så afslørede de desuden også, at de i forvejen har planlagt to store udvidelser, i stil med The Dark Below og House of Wolves for det originale spil. Vi vidste dog ikke hvornår de planlage at udgive disse, men takket være Gamestop, ved vi det nu.

I weekenden har Gamestop-butikker nemlig modtaget nogle dokumenter, der fortæller om Bungies og Activisions planer for spillet.

Her fremgår det først og fremmest, at de to udvidelser, der lige nu ikke har navne, vil udkomme i løbet af vinteren 2017 og foråret 2018, så ikke synderligt længe efter spillets udgivelse i september.

Skal du have Destiny 2?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage