Rygte: Red Dead Redemption 2 og Forza 7 skal bruges til at fremvise 4K på Scorpio

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-03

Microsoft har sagt gang på gang, at Scorpio besidder nogle hestekræfter som vi aldrig før har set på konsolmarkedet, men flere har spekuleret omkring hvordan præcis de vil fremvise denne 4K-grafik på en overbevisende måde.

Ifølge en ny rapport, så bliver det ved hjælp af Red Dead Redemption 2 og Forza Motorsport 7.

Rapporten kommer fra anonyme kilder hos Windows Central, og den siger at Scorpio vil blive fremvist meget, meget snart, og det bliver hovedsageligt ved hjælp af Forza 7, men også Crackdown 3 og State of Decay 2.

Derudover er der en række marketingsaftaler med tredjeparter, der gør at de også skal vise Scorpios kræfter, og her er det Red Dead Redemption 2, Madden NFL 2017, Call of Duty: WWII og Star Wars Battlefront II. Alle disse spil kommer angiveligvis til at køre i 4K.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage