Over 10.000 spilprojekter er blevet finansieret via Kickstarter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-03

Kickstarter har vendt op og ned på den tradtionelle form som spil er blevet skabt med. Førhen skulle en udvikler enten søge en udgivers støtte, eller helt selv finansiere deres omkostninger, men nu kan folket få en stemme. Der har dog været komplikationer med systemet, og løfter der er blevet brudt, og det lader fortsat til at platformen skal udvikle sig.

Nu har Kickstarter dog afsløret via et blogindlæg, at over 10.000 spilbaserede projekter er blevet finansierede via platformen. 2.46 millioner mennesker har bidraget til disse projekter, og 1.45 millioner af disse har støttet mere end et spil.

Det mest succesfulde Kickstarter-finansierede spilprojekt er brætspillet Kingdom Death: Monster 1.5, der endte med at få hele $12.4 millioner i donationer. Derudover er det Shenmue III der stå med rekorden som mest succesfulde Kickstarter på spilmarkedet med $6.3 millioner.

Hvad synes du om Kickstarter?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage