Siden First Light, udvidelsen til Infamous: Second Son, har der været stille fra Sucker Punch. Den stilhed lyder nu til at blive brudt til E3.
Dette er i følge insider i industrien, Tidux, der tidligere har haft fingeren rigtigt placeret på pulsen. Han skrev på Twitter: Sucker Punch will show something new, short teaser at E3 #PS4 #PS4Pro.
Sony har allerede en fyldt kalender med kommende spil for resten af året, hvor Uncharted: The Last Legacy udkommer til sommer. Spider-Man er rygtet til at udkomme senere på året, og Gran Turismo Sport er også en titel der højst sandsynligt kommer i år. Derfor virker det sandsynligt at vi "kun" får en kort teaser, uden en konkret udgivelsesdato.
For mere om Sucker Punch kan du læse vores anmeldelse af Infamous: First Light lige her.