Har det næste Elder Scrolls-spil multiplayer?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-10

The Elder Scrolls-serien er blandt de meste respekterede serier på markedet, og det er de blandt andet fordi de har en ganske bestemt formular, med en række elementer som efterhånden er blevet fast inventar, en del af seriens identitet.

Noget kunne dog tyde på at Bethesda Game Studios enten vil ruske op i seriens struktur, og i studiets struktur i det hele taget.

For nylig har de lagt et nyt jobopslag op via Zenimax, og her spørger de specifikt efter en med "experience developing for online multiplayer environment."

Dette ville både være nyt for Elder Scrolls, men også for studiet i det hele taget, da de ikke er synderligt bekendt med at udvikle multiplayer-spil af en hvis størrelse.

Hvad tror du Todd Howard og resten af holdet har gang i?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage