Mario Kart 8 Deluxe udkommer i slutningen af denne måned til Nintendo Switch, og nu er det blevet afsløret hvor meget spillet kommer til at fylde digitalt.
Den tyske Amazon sælger allerede fysiske kort der indeholder en kode til at hente spillet, og på disse kort står der, at spillet kommer til at fylde 6,75 Gigabyte.
Størrelsen i sig selv lyder ikke særlig stor, men i betragtning af at Switch kun kommer med 32 Gigabyte plads, og derfor fylder 21% af konsollens interne hukommelse, hvis man ønsker at eje det digitalt, får os til at løfte øjenbrynene en smule.
Til sammenligning fylder The Legend of Zelda: Breath of the Wild 13,4 Gigabyte hvis det ejes digitalt, hvilket med de to spil allerede sætter pres på den interne hukommelse, der er inkluderet i maskinen.
Heldigvis er der råd for at udvide hukommelsen, hvilket gøres med Micro SD-kort.
Skal du have Mario Kart 8 Deluxe fysisk eller digitalt til din Switch?