Da Microsoft i sin tid løftede sløret for Xbox One, skete det ved en storstilet pressekonference inden E3, simpelthen for at få masser af afsløringerne og detaljerne af vejen før det store show. Selvom Microsoft har løftet sløret for de tekniske detaljer for nylig, kommer den formelle afsløring først til at finde sted ved E3.
I et nyt indlæg på Xbox' officielle hjemmeside fortæller Phil Spencer, at konsollen vil blive formelt afsløret under E3, og at der altså ikke kommer en konference forinden.
E3 vil altså både afsløre prisen, udgivelsesdatoen og de mange spil. Skal du have en på udgivelsesdagen?