Det evigt populære Minecraft er endeligt blevet bekræftet til Nintendo Switch, og udkommer allerede til konsollen i næste måned.
Ligesom Wii U-udgaven af spillet vil der være et eksklusivt Super Mario-tema, der kun kan opleves på Nintendo's konsoller. Super Mario Mash Up-pakken indeholder 40 skins, så det er muligt at spille alt fra Mario til Peach, og det vil også være muligt at kæmpe mod Bowser og hans onde kumpaner.
Minecraft udkommer til Nintendo Switch den 11 maj.